Gennem mine år som billedredaktør har jeg set tusindvis af billeder og udvalgt utallige til bøger, aviser, magasiner og udstillinger. Men en af de sværeste opgaver var, da jeg i går skulle vælge fem fra den serie, som fotograf Steen Brogaard for et par uger siden skød af mig til sit projekt Brogaard’s CUT. Hvor han fotograferer mennesker, der hvor de er i livet. Lige nu.

Hvor er jeg egentlig? Hvem er jeg? Hvordan ser jeg mig selv? Hvordan ser fotografen mig? Og kan han indfange den, jeg er?

Det har været en vild, sjov og grænseoverskridende oplevelse. Fra start til slut. Vores indledende snak hjemme hos mig, om hvem jeg er, og hvor jeg er i mit liv lige nu. Den vanvittigt intense, flere timer lange fotosession i Steens fantastiske fotostudie på toppen af Reffen, hvor Tom Waits og Nick Cave satte stemningen. Steen havde en ide om, at han ville fotografere mig i pels. Så jeg havde været på loftet og finde min mors gamle pels frem fra gemmerne. Tanken syntes grænseoverskridende. Og jeg var ikke helt sikker på, at jeg ville føle mig tilpas i den. Men efter et par timers fotoshoot i Pipaluk style med læderjakke, høje hæle og kjoler, var jeg klar. Og der kom nogle vildt fede og helt uventet anderledes billeder ud af det. Nogle af dem kunne jeg næsten ikke holde ud at se på. Fordi jeg i min mors pels lignede hende så meget, at jeg var lige ved at tro, at det faktisk var hende. Andre var som taget ud af en stumfilm med Asta Nielsen. I andre billeder så jeg mig selv i et maleri af Trampedach.

Hvem er jeg så? Og så fotografen det? Der er ikke noget entydigt svar på, hvem jeg er. Men Steen fremkalder mennesker. Og han så nogle af de mange sider, der gemmer sig inden i mig. Den sensuelle, den stærke, den alvorlige, den drømmende Pipaluk. Og han har formået at fange dem. Det har været en vanvittig spændende proces. Og jeg er vildt glad for de billeder.

Undervejs fandt vi ud af, at Steen også fotograferede mig, da jeg var halvt så gammel som nu. Men det er en helt anden historie.

Tak Steen